Arbejdstilsynet gik før tid

Arbejdstilsynet havde varslet et to-dages besøg hos EJ-Rengøring i Randers, men de afsluttede halvvejs gennem førstedagen – der var ikke noget at komme efter takket være rådgivning og assistance fra BS MAKS

Dorthe Rasmussen fra EJ-Rengøring fik i 2009 besked om, at Arbejdstilsynet ville på kontrolbesøg i virksomheden. I to hele dage, ville de følge personalet for at undersøge om alle regler blev overholdt.

I den forbindelse fik Dorthe Rasmussen hjælp af Bente Støttrup fra BS MAKS til at lave en arbejdspladsvurdering.

”Jeg fik en del forskellige gode råd af Bente til, hvad man kunne gøre i forbindelse med besøget. Jeg var selvfølgelig nervøs over, at de skulle rundt med personalet i to dage. Men Bente var god at snakke med, og hun kom med mange brugbare inputs. Det gav ro i sindet, at der var styr på det,” fortæller Dorthe Rasmussen.


En god investering

Og styr på sagerne – det var der. Arbejdstilsynet kom, men besluttede sig for at
afslutte besøget allerede efter en halv dag, da der ikke var noget at komme efter.

”Det var selvfølgelig rart,” siger Dorthe Rasmussen, der ikke er i tvivl om, at det er investeringen værd at bruge BS MAKS til at lave Arbejdspladsvurderinger.

”I første omgang forsøgte vi selv at lave dem, og vi brugte en del tid på det. Men vi kunne slet ikke gøre det fyldestgørende nok. Jeg synes bestemt, det kan betale sig, at bruge nogle penge på at få lavet en ordentlig APV,” fortæller hun.

”Den er god at bruge som værktøj. Vi fik åbnet øjnene for mange ting - blandt andet har vi fået valgt en sikkerhedsrepræsentant og haft hende på kursus. Så jeg synes, vi har opnået mange ting ved få lavet nogle ordentlige arbejdspladsvurderinger hos BS MAKS,” siger hun.

BS MAKS | CVR: 31518946 | Kæragervej 2, Ajstrup, 9560 Hadsund I Mobil 61 18 06 08  | Tlf.: 86 47 05 08