En frelsende engel

Da Preben Hald fra P. Hald Maskinfabrik Smede og VVS fik kasseret
alt materiale af Arbejdstilsynet, trådte BS MAKS til og fik processen sat på skinner

”Bente kom som en frelsende engel. Hun fik opdateret vores brugervejledninger, miljøtilsynsrapporter, arbejdsmiljømapper og sikkerhedsdatablade,” fortæller Preben Hald, der er tæt på lykkelig over, at Bente Støttrup fra BS MAKS hurtigt og effektivt har fået styr papirarbejdet.

”Det vil tage alt for meget af vores tid, og vi er nødt til at prioritere kræfterne på det, vi er gode til. Det er en helt forfærdelig administrativ byrde at holde styr på reglerne, og kommer man først i kløerne på Arbejdstilsynet, er der nærmest ingen grænser for, hvad de kan finde på,” siger Preben Hald.

Han ved, hvad han taler om efter et knapt så opløftende kontrolbesøg, hvor alt papirarbejdet blev kasseret. Det stod hurtigt klart, at det var nødvendigt med hjælp udefra. Valget faldt på Bente Støttrup og BS MAKS, der tog det fulde ansvar for at få tingene bragt i orden.


Professionel og effektiv

”Vi slap for at bekymre os om det. Bente kom med nogle få bilag, der skulle udfyldes, og som vi så holdt et kort møde om. Det var meget nemt for os,” fortæller Preben Hald, der er taknemmelig for den måde Bente Støttrup greb opgaven an på.

”Vi havde jo nogle ting, som haltede, og her havde hun lugtet lunten. Hun samlede selv bolden op og tog initiativ til et møde med folkene. Her påpegede hun de ting, der ikke var i orden. Det var dejligt befriende for mig,” siger han.

Målet blev nået, og Preben Hald kan i dag bruge energien på driften af virksomheden frem for administration og kontrolbesøg.

”Arbejdstilsynet har været forbi siden, men der var ikke én eneste ting, de kunne sætte fingrene på. Det er perfekt, og det er fordi, hun er inde i sagerne. Hun griber det professionelt an. Der bliver ikke holdt timelange møder, men det er kort og præcist,” siger Preben Hald, der ikke er i tvivl om værdien ved at bruge BS MAKS til at administrere virksomhedens miljø og arbejdsmiljø.

”Hun kommer stadig hos os efter behov og sørger selv for, at papirerne altid er i orden. Det kan være, at vi er begyndt at bruge en ny maling eller en anden rustløser. Forarbejdet er gjort, og tingene er sat i system, så det er rimeligt nemt at holde alt opdateret. Samtidig holder hun den lovede pris, mens arbejdet bliver udført til punkt og prikke… Det er fantastisk!”

 

BS MAKS | CVR: 31518946 | Kæragervej 2, Ajstrup, 9560 Hadsund I Mobil 61 18 06 08  | Tlf.: 86 47 05 08